Skydediscipliner

I princippet er der 3 hoved discipliner i bueskydning: Skiveskydning, 3D og buejagt.

Skiveskydning foregår ved at man skyder mod “ansigter” – papirskiver, der er inddelt i 10 cirkelrunde pointzoner i 5 forskellige farver og som monteres på måtten (skydeskiven). Størrelsen af disse ansigter varierer med afstandene, der skydes på.
Indendørs skydes der på 18 m afstand for voksne og og korter afstande for de unge. Her anvendes et ansigt, der er 40 cm i diameter.
Udendørs skydes der på afstande mellem 10 m og op til 70 m, afhængigt af buetype og alder. Størrelsen på ansigtet varierer ligeledes afhængigt af buetype og afstand.

3D foregår ude i terrænnet, her skyder man på 3-dimensionelle modeller af forskellige dyr. Det simulerer i nogen grad forholdene som man an komme ud for under buejagt – men er en ret udbredt skydeform, der dyrkes af alle slags bueskytter, piger og drenge i alle aldre. Det er ganske sjovt og hyggeligt at gå rundt i terrænnet med sin patrulje og skyde til de forskellige dyrefigurer på ukendte afstande.

Buejagt er tilladt i Danmark, men hvis man har almindeligt jagttegn og har gennem et buejagtkursus og en særlig jagtprøve med buen. Der skal aflægges en jagtprøve til hver enkelt buetype man ønsker jagttegn til. Jagttegnet gælder i 5 år. Derefter skal man op til ny jagtprøve for at forny sit buejagttegn.